MODTAG VORES
NYHEDSBREV

slide3

Frivilligt arbejde i Cisternerne hviler på værdierne fællesskab, troværdighed, ansvar og det at kunne gøre en forskel. Samarbejdet mellem Cisternerne og den frivillige skal være kendetegnet af gensidig respekt og dialog. Cisternerne forventer, at den frivillige støtter op om Cisternernes virke og medvirker til at give stedets besøgende en god oplevelse.

Som frivillig bliver man del af et helt unikt udstillingssted. Man kommer til at indgå i sociale netværk og fællesskaber, lige så vel som man kan forvente at blive klædt fagligt på til at arbejde på stedet. Cisternerne er meget taknemmelige for den frivilliges indsats og håndterer denne med respekt og professionalisme.

Cisternernes frivillighedspolitik er baseret på World Federation of Friends of Museums etiske retningslinjer.